Project Description

Vor Frelser Kirke, Vejle | Nyt menighedshus

Efter ønske fra menighedsrådet ved Vor Frelser Kirke, udarbejdede Vejle Kommune en lokalplan som gjorde det muligt at etablere et nyt menighedshus på Jernbanegade 36 i Vejle.

Det nye menighedshus i to etager, er udført i et enkelt og moderne formsprog i hvide glatte pudsede facader, brudt af murværk og patineret zink. Bygningskroppen er løftet op på slanke søjler og en tilbagetrukket underetage i glas og grå facadesten. På denne måde er der taget udgangspunkt i den eksisterende kirkes materialer og med et enkelt formsprog tilpasset stedet.

På sydsiden mellem kirken og et nyt menighedshus er der etableret en gårdhave omgivet af to nye gangforbindelser mellem de to bygninger. Det eksisterende menighedshus i området blev nedrevet og sikringsrum i kælderen nedlagt i forbindelse med realisering af den nye bygning.

Opgaven er udføret i totalentreprise i samarbejde med KPF Arkitekter og Rambøll Danmark.

Areal: 820 m²

Byggeår: 2013-2014
Entreprisesum: kr. 12.679.000,-

Det siger kunden:

”Som formand for Menighedsrådet ved Vor Frelsers Kirke i Vejle kan jeg meget anbefale et samarbejde med Nisgaard + Christoffersen A/S.

Samarbejdet i hele byggefasen har været overordentlig positivt og har været præget af gensidig respekt og tillid parterne imellem. Ligeledes er vi overordentlig tilfredse med resultatet af byggeriet og er meget tilfredse og stolte af vores nye Kirkehus”.

SE UDTALELSE

SE FAKTABLAD

SE PRESSEOMTALE